Foredrag – filosofi, etik, liv og livskvalitet

Book et foredrag om filosofi med en erfaren foredragsholder, som inspirerer, motiverer og fastholder publikums opmærksomhed fra start til slut.

Filosofien har meget klogt at sige om livskvalitet og livets store spørgsmål. Skub til dine vante forestillinger om liv, karriere, etik og teknologi med et filosofisk foredrag. Thomas Telvings foredrag om filosofi tager udgangspunkt i situationer og problemstillinger, vi kender fra livet og hverdagen, og sætter dem i et helt nyt lys ved hjælp af tanker fra både historiske og nutidige filosoffer.

Få et nærværende foredrag om livskvalitet

Om foredragsholderen

Thomas Telving er kandidat i filosofi og statskundskab fra Syddansk Universitet. Han er en populær foredragsholder med mange års erfaring fra det private erhvervsliv som konsulent samt kommunikations- og pressechef. Han deltager desuden løbende i den offentlige debat om etik og kunstig intelligens, som han både skriver og holder foredrag om.

Foredragenes varighed

Normalt varer et foredrag cirka 30-45 minutter med efterfølgende dialog og spørgsmål. Formen kan dog altid tilpasses jeres specifikke behov.

Referencer

“Formidlet med humor og nærværende eksempler, som gjorde de komplekse spørgsmål både letforståelige og underholdende. Thomas fulgte desuden fremragende op på de mange nysgerrige spørgsmål fra publikum undervejs.”

– Helene Vennevold, bestyrelsesformand, Sindslidendes Vilkår

 

“Eleverne og jeg fandt både foredraget og den efterfølgende diskussion superinteressant”

– Robin Olesen, lektor, Niels Brock

 

“Thomas Telving gav et tankevækkende foredrag om kunstig intelligens, filosofi og sociale medier for hele personalet i Aera. Folk var godt underholdt, og sammenfletningen af Platon og moderne teknologi var original og letforståelig.”

– Ulrich Lauridsen, Marketing Manager, Aera A/S

Foredrag om filosofi og etik

Se nogle konkrete eksempler på foredrag nedenfor. Foredragenes tema, længde og form tilpasses dog altid opdragsgiverens ønsker. I øjeblikket er der stor efterspørgsel på foredrag om livskvalitet og livet generelt, særligt i foreninger og på skoler. Hvis du ønsker at drøfte muligheden for en idé der ikke fremgår, så kontakt Thomas Telving for en uforpligtende snak.

Liv og livskvalitet

Aristoteles, Kierkegaard, Spinoza, Kant og Nietsche. Måske kender du nogle af navnene, men hvad kan verdenshistoriens største filosoffer lære os om at leve et godt liv?

Filosofihistorien er ikke nogen selvhjælpsbog. Alligevel tyder meget på, at det er der, vi finder de mest holdbare bud på, hvordan man opnår et godt og meningsfuldt liv.

Viljens frihed

Der findes ingen værre straf end den at opdage, at man med sine handlinger har ødelagt mulighederne for at blive den, man i virkeligheden gerne vil være.

Ovenstående stammer fra den spanske filosof Fernando Savator. Spørgsmålet er dog, om ansvaret er vores eget. Beslutninger, hviler nemlig som regel på tidligere hændelser, vi ikke selv er herre over.

Facebooks drømmespejl

Hvorfor var opfindelsen af computermusen første skridt ind i et usynligt digitalt jernbur? Og ender vi i sidste ende med at låse og selv inde i en digital drømmeverden og smide nøglen væk?

I foredraget Facebooks drømmespejl møder vi så forskellige folk som Platon, Mark Zuckerberg, René Descartes, Harry Potter og Albus Dumbledore. Nogle gange må der nemlig både filosoffer, tech-folk og troldmænd til for at give de forklaringer, vi søger.

Etiske dilemmaer

Det ligger i begrebet, at etiske dilemmaer er svære. Men med den rette tilgang – eller skulle vi sige det rette tankegods – kan man faktisk godt blive bedre til at løse dem.

I dette foredrag viser Thomas Telving, hvordan vi kan bruge verdenshistoriens største tænkere til at undersøge og – måske – beslutte os omkring alt fra små hverdagsdilemmaer til vanskelige spørgsmål om rettigheder, hævn, liv og død.

Spørgsmål om foredrag – filosofi og etik

Jeg besvarer gerne alle dine spørgsmål om både indhold, pris, ledige datoer mv. Du er også velkommen til at ringe eller skrive for at sparre om, hvilket indslag, der passer bedst til dit formål. Helt uforpligtende, naturligvis.

Hvis du har det bedst med at møde mig først, så kig forbi mit hyggelige kontorfællesskab, som ligger i Gothersgade 11, 1123 København K. Bemærk i øvrigt, at geografi ikke er nogen hindring. Jeg holder foredrag i hele landet.

Foredrag om filosofi og etik v. Thomas Telving
Thomas Telving holder foredrag om filosofi og etik og er desuden en anerkendt foredragsholder inden for kunstig intelligens.