Pepper - Softbank
Posted on /by Thomas Telving

Kunstig intelligens, etik og filosofi

Kunstig intelligens har potentiale til at løse menneskehedens allerstørste problemer. Etik og filosofi kan hjælpe os til at centrere teknologien omkring mennesket og det gode liv.

Filosofi fylder ikke meget i medierne og næppe heller i folks bevidsthed. Men med fremkomsten af kunstig intelligens bør den gamle videnskab få ny opmærksomhed. Intelligent teknologis enorme kræfter betyder nemlig, at gode svar på de spørgsmål, filosofien har diskuteret i årtusinder, kan afgøre kursen for hele vores civilisation.

Spørgsmålene i sig selv er gamle.

  • Hvad er en god handling?
  • Hvad er lykke?
  • Findes der sikker viden?
  • Hvad er frihed?
  • Hvornår er noget virkeligt – og findes der flere forskellige slags virkelighed?
  • Hvad er forholdet mellem ret og moral?

Det nye er, som den svenske filosof, Nick Boström skriver i sin bog Superintelligence – dangers, paths, strategies, at vores evne til at besvare dem har fået en deadline. Sat på spidsen kan man spørge, om det er klogt at forsøge skabe en syntetisk kopi af den menneskelige hjerne – som måske ovenikøbet udvikler sig til at blive mange gange klogere og dermed også særdeles magtfuld – uden kunne svare på etikkens grundspørgsmål: Hvad er en god handling?

Til trods for en berettiget teknologibegejstring er der god grund til at mene, at filosofi og ikke mindst etik og kunstig intelligens skal gå hånd i hånd.

Kunstig intelligens påvirker os alle

Min egen interesse i sagen er motiveret af dels en filosofiuddannelse og dels af hyppig berøring med kunstig intelligens, primært til kommunikationsbrug. Jeg deler ikke diverse dommedagsprofeters opfattelse af, at kunstig intelligens udvikler en form for selvstændig vilje og overtager magten på kloden. Men jeg deler opfattelsen af, at teknologien ikke er uden risici, og at den under alle omstændigheder kommer til at påvirke os allesammen mere end vi formentlig fatter på nuværende tidspunt.

Med udgangspunkt i disse overvejelser publicerer jeg løbende artikler i diverse skrevne medier ligesom jeg har deltaget i flere radioprogrammer, hvor kunstig intelligens diskuteres med udgangspunkt i både filosofi, etik og jura.

Nedenfor refereres hovedtrækkene og der linkes til de originale artikler. Med særlig adresse til filosofiinteresserede angiver jeg over hver artikel nogle af de filosofiske begreber, discipliner eller diskussioner, artiklen i akademisk forstand kan siges at trække på. Også selvom de ikke er nævnt eksplicit.

Se samlet artikeloversigt

Offentlig debat frem for akademisk diskussion

Artiklerne er skrevet med henblik på at skabe bred og folkelig interesse frem for faglige akademisk diskussion. Dette sætter en naturlig begrænsning på omfanget og grundigheden i fremstillingen.

Artikler om filosofi, etik, jura og kunstig intelligens

Nøgleord:Erkendelsesteori, empati, det fremmedpsykiske problem

Kunne du smide Sophia i en affaldskværn?

Vi er i gang med at udvikle robotter, som i sprog, adfærd og udseende ligner mennesker til forveksling.

Når vi ikke længere fysisk kan skelne robotter fra personer med tanker og følelser, bliver det på grund af det, man inden for filosofien kalder det fremmepsykiske problem svært – hvis ikke umuligt – at afgøre, om robotter for eksempel kan siges at udføre viljeshandlinger.

Det medfører et hav af både juridiske og rettighedsmæssige problemer. Skal robotter straffes, hvis de forvolder skade? Kan de bære et forsikringsansvar? Kan man eje dem?

Jeg åbner for en diskussion af problematikken i Dagbladet Information her.

Robotten Sophias tilsyneladende menneskelighed vakte stor opsigt

Etik og kunstig intelligens - Sophia
Robotten Sophia er ikke en perfekt kopi af et menneske, men hun har så mange lighedstræk, at det kan virke skræmmende. Foto: Pressefoto

Nøgleord: Normativ etik, Hume, Mill, Kant

Hvilken gud skal din iPhone tro på?

Digitale assistenter svarer effektivt på faktuelle spørgsmål om alt fra vejrudsigter til regnestykker. Men når Apples Siri udvides til at svare på moralske spørgsmål, bliver det hele straks mere kompliceret. Og Siri ser ikke ud til at kunne slippe uden om. Ifølge Apple vender folk sig nemlig i stigende grad mod hende, når de står i nødsituationer eller har psykiske problemer. Derfor har tech-giganten sat som mål at få etik og kunstig intelligens til at gå op i en højere enhed.

Det kan lyde som den rene luksus, at der fremover følger åndelig vejledning med, når man køber ny telefon. Spørgsmålet er dog, hvordan Apple vælger de etiske principper, Siri skal styre efter. Hendes filosofiske grundlag kan nemlig i yderste konsekvens påvirke liv og død.

Min artikel om Siris etik findes på Kommunikationsforum og kan læses her

Radio24syv tog efterfølgende debatten op – hør programmet her


Nøgleord: Utilitarisme, egoisme, spilteori

Skal bilen ofre dig eller fem fodgængere?

Der har været diskuteret rigtig meget etik i forbindelse med selvkørende biler. Der er god grund til at antage, at selvkørende biler kan reducere antallet af trafikdrab markant, men ifølge en gruppe filosoffer opstår der et spidsfindigt etisk dilemma når bilen styres af en computer frem for af et menneske:

Hvis en selvkørende bil i en tilspidset situation skal vælge mellem at slå fem fodgængere ihjel eller ofre føreren, hvad skal bilen så vælge?

Dilemmaet er i sig selv interessant, men det viser også en flig af en problematik, vi kommer til at se meget mere til: Når vi skal hjælpe en maskine med at træffe et svært etisk valg, er det svært at slippe uden om at begrunde det valg, vi selv ville have truffet. Det har imidlertid vist sig at være vanskeligt.

Jeg åbner for en diskussion af emnet i Politiken.


Nøgleord: Erkendelsesteori, skepticisme, Descartes, hjernen i karret

Lever vi i en computersimuleret virkelighed?

Moderne teknologi gør den gamle filosofisk diskussion om, hvorvidt vi er sikre på, at omverdenen eksisterer, til blodig alvor. Pludselig er mareridtsagtige scenarier som dem, vi kender fra sci-fi-filmen The Matrix tæt på at være mulig videnskab fremfor dystopiske fantasier.

Fra filosofisk side er problemstillingen bl.a. fremstillet i den såkaldte ”Hjernen i karret-hypotese” af den amerikanske filosof Gilbert Harman i 1973. Argumentet er, at den fysiske omverden, du oplever som virkelig, i princippet kan være en total illusion. Du kan ganske uvidende være intet andet end en hjerne flydende i et kar med næring, som får alt, hvad du oplever som virkeligt, indprentet via påmonterede elektroder.

Ældre filosoffer fra Platon til Descartes har fremsat tilsvarende hypoteser.

Hør podcasten om emnet i Elektronista på Radio24Syv


Nøgleord: Jura, Turing-test, rettigheder

Indfør maskeringsforbud for Robotter

En forsker fra Columbia University har foreslået at indføre love, som gør det ulovligt for robotter at skjule deres identitet. Det er der måske en vis fornuft i. Både af hensyn til almindelig menneskelig moral og for at forebygge manipulation.

Debatten aktualiseres af, at Googles imponerende digitale assistent, Google Duplex isolerede situationer fungerer så godt, at ingen opdager, at den ikke er et menneske. Det er vildt fascinerende og lidt skræmmende.

Jeg har arbejdet lidt med problemstillingen i Berlingske Tidende

Du kan også læse en let redigeret version her


Nøgleord: Platons hulelignelse, erkendelsesteori, etik

Vi kravler tilbage i Platons hule

Platons hule er blevet opgraderet til version 2.0. Efter mange års videnskabelige fremskridt, hvor vi har nærmet os en mere objektiv beskrivelse og forståelse af vores omverden, er vi i løbet af de sidste 50 år langsomt begyndt at bevæge os tilbage i Platons hule.

Bevægelsen startede i 1960’erne, da internetpioneren Douglas Engelbart opfandt computermusen, som gjorde det muligt at påvirke en computer på samme måde, som vi påvirker den fysiske omverden. Den foreløbige kulmination er kombinationen af smarphones, kunstig intelligens og sociale medier, men vores vej væk fra virkeligheden vil tage yderligere fart efterhånden som virtual reality bliver stadigt bedre.

Der kan være rigtig mange fordele ved den udvikling, men hvis vi glemmer at diskutere, hvilke dele af teknologien der gør os klogere og lykkeligere og hvilke dele, der gør os dummere og deprimerede, er der en oplagt risiko for, at kunstig intelligens – det største og hurtigste evolutionære skridt, mennesket nogensinde har taget – lænker os i en hule foran et drømmespejl frem for at sætte os fri.

Læs min (lidt teknologikritiske) udlægning af historien i Information her


Nøgleord: Det fremmedpsykiske problem, empati, etik, René Descartes, Jeremy Bentham

Robotter vil ende med at få juridiske rettigheder

Kunstig intelligens bliver stadigt bedre, og udbredelsen går stærkt. Det har pustet liv i en eksotisk juridisk diskussion: Skal visse typer kunstig intelligens have status som digitale personer, som f.eks. kan underlægges strafansvar og betale skat?

Diskussionen bølger frem og tilbage mellem jurister, politikere og tech-lobbyister, og der er gode argumenter på begge sider. Afgørelsen vil imidlertid komme af sig selv og bero på menneskelig empati: Hvis en robot ligner et menneske med følelser, vil vi med tiden tildele den rettigheder. Det vil ikke give mening, hvis den ikke har et indre liv, men det vil vi i kraft af det fremmedpsykiske problem aldrig blive i stand til at afgøre, så vi vil gøre det, hvis blot det ser sådan ud.

Læs min argumentation i flere detaljer i denne kronik i Jyllands-Posten


Foredrag om filosofi, etik og kunstig intelligens

Jeg holder foredrag og workshops om kunstig intelligens. Se fire forslag til temaer her. Temaerne opdateres løbende, og jeg udvikler og skræddersyr gerne både form og indhold til helt specifikke formål.

Læs mere nedenfor og kontakt mig gerne på +45 2479 0322 eller thomas@telving.dk

I praksis skal alle foredrag bookes via min samarbejdspartner Forfatterforedrag


Har du indvendinger?

Hvis du som læser har spørgsmål eller indvendinger til det ovenstående eller til nogle af de omtalte artikler, så skriv meget gerne direkte til mig eller rejs dem i kommentarsporet.

Det samme gælder, hvis der er emner, du synes, bør tages under behandling.

Skriv et svar