Nordjyske ledere med hang til tysk filosofi
Det ser ud til, at borgere i Nordjylland kan tillade sig at være fortrøstningsfulde, når det kommer til det offentliges brug af kunstig intelligens i fremtiden.
Artiklen har været bragt i Nordjyske Stiftstidende 15. maj 2019
Kunstig intelligens har i de seneste år nydt voldsom opmærksomhed. Forståeligt nok. Computere, der kan simulere menneskets måde at tænke på, kan gøre en positiv forskel talrige steder. Lige fra i sundhedsvæsenet, når de skelner mellem ondartede og godartede brystknuder til effektivisering i industrien, når de finder fejl og automatiserer tidskrævende opgaver.
Men efterhånden, som den nye teknologi udvikler sig, opstår der behov for at besvare nogle grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi vil indrette samfundet. Det er ikke mindst relevant, når man arbejder som leder i det offentlige.
Grund til nordjysk optimisme
Forleden havde jeg fornøjelsen af at diskutere muligheder og risici ved kunstig intelligens med en gruppe offentlige ledere i Nordjylland. Det ser ud til, at borgere i Nordjylland kan tillade sig at være fortrøstningsfulde, når det kommer til det offentliges brug af kunstig intelligens i fremtiden.
Når kunstig intelligens kan spå
Én af de ting, kunstig intelligens kan, kaldes predictive analysis. Det betyder, at et computerprogram ved at analysere store mængder data kan forudsige bestemte ting. F.eks. hvilke elever på en ny gymnasieårgang der vil droppe ud inden afgangseksamen eller hvilke borgere, der vil begå socialt bedrageri. I fremtiden formentlig også, hvem der har størst risiko for at blive mordere eller indbrudstyve.
Hvor går grænsen for kunstig intelligens?
Det store spørgsmål er, hvordan vi vælger at bruge mulighederne. Skal vi systematisk indsamle store mængder af data på alle børn og unge for dermed at kunne forudsige, hvem der skal have ekstra støtte i gymnasiet? Eller skal vi lade en computer beslutte, at nogen måske skal på teknisk skole i stedet? Og endnu sværere: Skal vi i fremtiden systematisk indsamle store mængder data om alle borgere og måske lave præventive fængslinger? Hvis vi nu ved, at det samlet set vil redde menneskeliv, fordi vi med kunstig intelligens kan analysere os frem til, hvem der er potentielle mordere eller terrorister og dermed stoppe dem, før de når at gøre skade?
Filosofien til hjælp
Til seancen forleden lod vi diskussionen hvile på to filosofiske standpunkter om, hvad en god handling er. For dybest set er det jo udfordringen: Hvordan gør vi det bedst mulige?
Det første standpunkt: Kan en handling kaldes god, alene hvis den, der udfører den, har til sinds at gøre noget godt? Det mener den tyske filosof Immanuel Kant. Samtidig siger han, at et menneske ikke må bruges som middel til at opnå et mål.
Det andet standpunkt: Kan en handling kaldes god, alene fordi den medfører gavn. Er den bedste handling altid den, der i praksis skaber mest mulig lykke for det størst mulige antal mennesker? Det mener den britiske filosof John Stuart Mill.
Muligheder med slagside
I forhold til en effektiv offentlig sektor vil Mills tilgang være attraktiv. Hviler vi på den, kan vi f.eks. på forhånd smække den offentlige kasse i for folk, vores kunstige intelligens har forudsagt vil begå socialt bedrageri. Også selvom vi ind i mellem rammer forkert. Eventuelle ofre for fejlskud må betale prisen for, at fælleskassen får det bedre, og der kommer flere penge til f.eks. sundhed. Og i den lidt vildere version: Vi kan udradere kriminalitet på forhånd gennem præventive fængslinger. Måske med nogle justitsmord på vejen, hvis der sker fejl, men samlet set med færre ofre for kriminalitet som resultat.
Kant vandt
Selvom der i lederforummet forleden var diskussion undervejs, var holdningen klar. De, der deltog, stillede sig simpelthen på tyske Kants side:
Trods muligheden for store gevinster i kraft af sparede liv (og penge), nytter det ikke at se mennesker som midler alene. Fællesskabet er vigtigt, men uanset hvor veludviklet, kunstig intelligens bliver, kan vi ikke så meget som nærme os at lave præventive fængslinger og dermed risikere at ofre individet på fællesskabets alter. Heller ikke, selvom der potentielt er liv at redde.
Der var generelt begejstring for mulighederne ved kunstig intelligens, men i samme øjeblik grundfæstede retsprincipper som f.eks. at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, blev udfordret, blev bremsen hugget i.
Ovenstående er en erfaring. Det er ikke en statistisk måling. Men baseret på de 20-25 offentlige ledere, der var tilstede, har balancen mellem individets ret og fællesskabets vilkår det godt i Nordjylland.
