Hvad er metaverse? Det korte svar er, at det er internettet i 3D
Posted on / by Thomas Telving

Hvad er Metaverse?

Metaverse vil ændre vores syn på verden og måden, vi deltager i den på. Lige fra fabriksgulvet til mødelokalet. Og til dagligstuen, teenage-værelset og gågaden. Så hvad er Metaverse? Og er det identisk med spatial computing og det rumlige internet?

I denne artikel får du en introduktion til metaverset. Hvad er metaverse? Hvad kan metaverse bruges til af virksomheder og private? Er der penge i metaverse?

NOTE: Denne artikel er skrevet i oktober 2022, umiddelbart før ChatGPT vippede det hypede begreb af pinden. Det er dog stadig denne skribents opfattelse, at Metaverset ikke er dødt, men vil blive stort i takt med, at teknologien kommer på plads.

Hvad er metaverse? Internettet i 3D!

Metaverset kan med en kort sætning beskrives som internettet i 3D. Og dermed har vi faktisk også sagt meget om, hvad det ikke er.

Ikke ét firmas produkt

Præcis ligesom internettet er metaverse ikke ét firmas produkt, men mange firmaers produkter. Både Facebooks store projekt Horizon, spiluniverset Roblox, den digitale byggelegeplads Minecraft og actionspillet Fortnite kan kaldes metaverser. Eller ses som hver deres del af hele metaverse. Lidt som forskellige lande i vores fysiske univers. Om end det at krydse fra et metavers til et andet i dag nærmest er forbundet med større vanskeligheder end at krydse grænsen fra Nordkorea til Sydkorea.

Ikke én teknologi

Metaverset er heller ikke én bestemt teknologi. Et spil som Fortnite, som også er et mødested, hvor folk hænger ud og “sludrer i lobbyen”, kalder sig “The Metaverse” og kan tilgås fra både PC, Mac, mobiltelefon og spilkonsol. Det samme gælder Roblox, som også kan tilgås via et Oculus VR-headset. I Sydkorea bruges universet Ifland af over en million borgere hver dag, meget ofte fra mobilen.

Det er dog næppe helt skævt at sige, at VR, AR, Blockchain, IoT, Krypto og AI formentlig kommer til at spille en stor rolle, efterhånden som tingene udvikler sig. Mere om det senere.

I øvrigt er det værd at nævne, at forskellige metaverser formentlig bliver lettere at krydse end landegrænser i fremtiden. I hvert fald har Microsoft, Epic Games, Meta og 33 andre virksomheder og organisationer dannet en standardiseringsgruppe som arbejder på at skabe åbne standarder for forskellige “metaverse”-teknologier.

Hvis det lykkes at lave nogle fælles standarder vil det, måske, blive muligt for alvor at virkeliggøre visionen om internettet i 3D. Forstået på den måde, at vi kommer til at kunne bevæge os rundt i metaverse og tænke på det som én ting, selvom vi krydser rundt mellem forskellige universer. I dag er det jo heller ikke sådan, at man skal skifte browser eller sågar computer, når man er færdig med at være på Facebook og i stedet vil shoppe på Zalando eller noget helt tredje.

Ikke kun Virtual Reality

Selvom vi kalder det “internettet i 3D”, skal et metaverse ikke forveksles med en realistisk Virtual Reality-oplevelse af dybde eller en oplevelse af at befinde sig inde i noget, der er svært at skelne fra den fysiske virkelighed. Det skal i stedet ses sådan, at hvor internettet i dag primært består af tekst, billeder, grafik og video, er metaverse en hel eller delvist animeret verden, man kan tage ophold i og besøge “steder” i.

Besøget foregår gerne via en avatar – altså en figur, man så at sige træder ind og agerer via. F.eks. som i Korea, hvor de er i færd med at lave en digital kopi af hovedstaden i “Metaverse Seoul”, hvor alle offentlige myndigheder skal være repræsenteret. Så kan man i skikkelse af sin avatar besøge digitale versioner af museer og komme ind i rum, som ikke er åbne for den fysiske offentlighed. Eller tale med borgmesteren ved at styre sin avatar ind på rådhuset. Han er dog ikke altid hjemme, men på sigt bliver han formentlig repræsenteret af en AI-styret avatar, der kan svare på spørgsmål, på samme måde, som han selv ville have gjort.

Seoul bygger en digital kopi som borgerne kan tilgå i metaverse
Sydkoreas hovedstad bliver den første by i verden til at skabe sit eget metaverse. Metaverse Seoul skal omfatte alle områder af den kommunale administration.

Metaverse er både AR og VR

Ordet metaverse stammer fra romanen Snow Crash fra 1992 af sci-fi-forfatteren Neal Stephenson. I bogen er det navnet på et fantastisk univers, hvor brugerne får computerskabte kroppe og shopper, hænger ud med venner, går til koncerter og generelt bare har det sjovt.

Når vi i dag taler om metaverse, er det som sagt ikke teknologien, der er det afgørende. Alligevel er det svært helt at abstrahere fra idéen om en mere omsiggribende tilstedeværelse af det digitale – og dermed også fra nye muligheder med bedre hardware. Meget af det store potentiale, der tales om, handler da også om enten Augmented Reality (AR) eller Virtual Reality (VR). Lad os tage et par eksempler.

Augmented Reality

Augmentet Reality er, når data fra den fysiske verden og virtuelle data kombineres. F.eks. som i IKEA Place, hvor du kan pege dit telefonkamera mod et rum (fysiske data) og vælge IKEA-møbler (virtuelle data), som du så får vist i rummet. Og dermed vælge, om du synes, de klæder det. Eller som Pokémon Go, hvor du kan drøne rundt og lede efter Pokémon-figurer ude i den fysiske virkelighed. Selvom figurerne kun kan ses på din telefon og kun er fæstnet til et bestemt sted i den fysiske virkelighed via et geotag.

Virtual reality og augmented reality
En af de i skrivende stund mest populære apps, der bruger Augmented Reality, er IKEA Place. Her har forfatteren til denne artikel f.eks. testet, om en grøn lænestol vil tage sig godt ud ovenpå skrivebordet. Den passer egentlig meget godt til sofaen.

Virtual Reality

Virtual reality er anderledes ved, at hele det univers, man træder ind, i er virtuelt. Det behøver ikke være anderledes end den fysiske virkelighed på andre måder, end af det er en digital kopi af den. En kopi, som altså kun findes som computerkode (og i hovederne på dem, der ser en grafisk repræsentation af computerkoden). F.eks. som med Koreas store Seoul-projekt. Men Virtual Reality kan også være en helt anden verden, som f.eks. i mange videospil.

Virtual Reality er ved at blive stort i spilverdenen
Zenith: The Last City er et – og hold nu fast – et MMORPG (massively multiplayer online role-playing game). Det er udviklet og udgivet af det californiske spiludviklingsstudie Ramen VR og udmærker sig ved at være stort set ubrugeligt uden VR-briller.

Metaverse er stort, og der er penge i det

Internettet er som bekendt noget af en affære. Det dækker 40.000 netværk. Der findes over 4 millioner domæneregistratorer og 20 mia. forskellige devices. Og næsten 7 mia. mennesker er på. For slet ikke at tale om, at nettet understøtter 20 pct. af verdensøkonomien. Hvis det virkelig passer, at metaverse bliver det nye internet, er det ikke så mærkeligt, at det mildt sagt er ombejlet.

Store konsulenthuse som KPMG, Citibank, PWC, Goldman Sachs og Morgan Stanley er måske ikke helt enige om de præcise tal, men de er enige om, at det bliver stort. Kæmpestort. Hvis man tør sige “cirka” om så store tal, forlyder det, at metaverset i 2030 vil fylde 5-12 trillioner dollar i den globale økonomi, hvilket vil svare til over 40 pct. af den anslåede GDP-vækst i perioden.

Mange vil have en bid af kagen

I det lys er det klart, at flere store virksomheder satser stort på at få en ordentlig bid af kagen. Når man nu ligefrem taler om, at metaverset er det nye internet. Men som antydet skal enkelte firmaer som f.eks. Meta altså kun regne med at få en bid og ikke hele den digitale kage. Metas projekt hedder Horizon, men at sige, at sige, at Horizon er “The Metaverse” svarer som antydet til at sige, at Facebook eller Google alene er internettet.

> Penge at tjene

Et at de mange områder, der spås at blive kommercielt stort, handler om virtuelle oplevelser. Private personer, teams og fællesskaber af enhver art, der kan arbejde, hænge ud, lege og – nok så vigtigt – købe ting i metaverse. Nogle af disse ting er der allerede fuld gang i på sociale medier. Du ser et eksempel, hver gang en influencer tilbyder et produkt på Instagram, hvor du end ikke behøver forlade platformen for at få fingre i det. Såkaldt “social commerce” omsatte sidste år for over 36 mia. dollars.

Boost af social commerce – og masser af ny forretning

Metaverse går samme vej og forventes at booste området helt enormt. Se blot på alle de ting, der allerede nu kan købes direkte inde i Fortnite og tonsvis af andre spil. Vi skal ikke mange år tilbage, før det forekom decideret vanvittigt at betale penge for at få et nyt våben i et spil, mens de fleste – i hvert fald gamerbørn og deres forældre – for længst har vænnet sig til det. Den tankegang, må vi tage på os, hvis vil prøve at forstå udviklingen. Noget, der før forekom ekstremt mærkeligt bliver så almindeligt, at vi dårligt bemærker det.

Fra webdomæner til fast ejendom i metaverse

En anden parallel kan være prisen på web-domæner. I dag kan de mest populære domæner koste mange millioner, hvilket også forekom vanvittigt, før man forstod, hvor stort internettet ville blive. Hvem ved – måske er internetdomæner et at de områder, der bliver disruptet og taber værdi, når der bliver flere penge at tjene på at have fast ejendom i metaverset?

Andre områder er at købe nyt tøj, der kun findes digitalt, hvilket man allerede kan i dag. Andre f.eks. at besøge steder og møde personer – digitale mennesker eller virkelige personer – som animerede avatars. Eller fuldblodsheste. Digitale væddeløbsheste er allerede en stor forretning i metaverset Silks, hvor du købe, sælge og opdrætte dem og – hvis du er god til det – tjene store penge.

> Penge at spare

Metaverse er ikke blot et sted for mærkelig og fremtidsagtig meromsætning. Det har også potentiale til at reducere omkostninger i stor stil. Hvem gider betale for et kæmpe domicil på Københavns dyreste adresse, hvis folk hellere vil mødes i metaverse? Hvem gider rejse til Hamborg for at sidde fire timer i et kedeligt mødelokale midt i et industriområde, hvis man i stedet kan mødes på toppen af en skyskraber i Seoul uden at flyve? Fordi den ligger i metaverset, forstås.

Farlig træning kan simuleres

Endnu mere oplagt er måske forskellige AR-baserede læringsplatforme. Det danske selskab Kanda har f.eks. udviklet VR-teknologi, som kan bruges til alt fra træning i vindmøllemontering til fejlsøgning på containerskibe i rum sø. Andre arbejder med fly-simulering, simulering af selvkørende biler eller andre produkter. Det kan ske ved, at et fysisk sted (og/eller produkt) laves som en digital “tvilling”. F.eks. for at finde produktfejl eller for at lave virtuelle miljøer, hvor produktet kan afprøves, før det kommer ud i den fysiske virkelighed.

Investering i metaverse

Som det fremgår er udviklingen i fuld gang, og der er masser at penge at spare og tjene. Kunststykket for virksomhederne bliver naturligvis at investere rigtigt. Nogle venter klogeligt indtil konkret og anvendelig teknologi er på markedet. Andre, som Meta, skifter virksomhedsnavn og investerer milliarder i at være først med både hardware og software, når metaverset for alvor bliver stort.

Nogle vil huske, at også Google har været tidligt ude. Allerede i 2014 investerede de stort i Google Glass, hvilket dog hurtigt viste sig at blive noget af en fiasko. De blev praktisk taget grinet ud af markedet, fordi folk syntes, deres briller så åndssvage ud. Desuden var der ikke så få bekymringer om privacy affødt af, at Google Glass havde indbygget videooptagelse.

Men måske gælder det stadig, at den, der ler sidst ler bedst. I hvert fald har de angiveligt drøftet mulighederne i at kortlægge metaverse og f.eks. implementere YouTube i virtuelle verdener. Hvem ved, måske er tiden snart moden til at genintroducere Google Glass.

Andre store virksomheder, der investerer stort i metaverse er eksempelvis Apple, NVIDIA, danske Unity Software og, ikke mindst, Microsoft. Sidstnævnte bruger termerne “The Entertainment Metaverse”, “The Industrial Metaverse” og “The Metaverse Workspace”. De har, naturligvis, software der passer til hver del. Sidstnævnte er tæt integreret i Teams og hedder Mesh.

Man behøver dog ikke være et gigantisk tech-firma for at investere. Massevis af helt almindelige mennesker både tjener og taber penge på forskellige kryptovaluta-baserede ting og sager i metaverse. Hvis du ikke vil satse pengene på fuldblodsheste på Silks.io uddeler Nasdaq selvsikkert gode råd om, hvilke metaverse coins, der er bedst at investere i lige nu.

Zuck Bucks – tokens og kryptovaluta

Som antydet kommer kryptovaluta til at spille en vigtig rolle i metaverse. Når man opfinder en ny verden, skal den naturligvis have et monetært system, og det ser ud til at blive kryptobaseret. Ikke overraskende har Facebook også undersøgt muligheden for at skabe en virtuel valuta til metaverset. Ifølge Financial Times har medarbejderne internt døbt møntfoden “Zuck Bucks”. Det bliver dog næppe en selvstændig kryptovaluta, men snarere det, man kalder en token i stil med Robux-valutaen i føromtalte Roblox. Hvis du vil se mere om forskellen på tokens og kryptovaluta, ligger der en fin guide her.

Zuckerberg & Co overvejer angiveligt også at udvikle “sociale tokens” eller “reputation tokens”, der kan udstedes som belønning for særligt meningsfulde bidrag i f.eks. Facebook-grupper (er jeg den eneste, der kommer til at tænke på Black Mirror afsnittet Nosedive?). Et andet forsøg er at lave “creator coins”, der kan knyttes til bestemte influencers på Instagram.

Hvor planerne ender er svært at sige, men i følge Financial Times handler det for Facebook grundlæggende om at finde en digital valuta med et minimum af regulering.

Avatars i metaverset

I dag har rigtig mange af os allerede en avatar på vores telefon. På iPhone hedder de memojis og bruges f.eks. hvis man vil have et afsenderbillede på sine beskeder. Memojis spiller næppe nogen større rolle for folks personlige identitet, men vi må forvente, at det bliver anderledes i metaverse. Nogen af dem, der for alvor kan tale med om det, er gamere, der har brugt uendelige mængder tid på at opbygge avatars i forskellige spil. Men om få år har vi måske alle en eller flere avatars, vi bruger ligeså mange kræfter på, som vi gør på vores garderobe. Og vores hår. Og vores træning.

Se mere om avatars i Roblox

I stedet for en profil på Facebook, Snapchat eller TikTok, har du en avatar, og det samme har alle dine venner. I stedet for et newsfeeds har I mødesteder i et metaverse, hvor I kan sludre, dele nyheder, gå til koncerter og bare hænge ud. Eller et, hvor I kan skyde hinanden eller spille på væddeløbsheste.

Hvordan vil du se ud?

I dag, hvor mange metaverses er spiluniverser, er det tit lidt tegneserieagtigt. Det samme gælder i øvrigt i Korea. Men hvis vi følger trop og gør det muligt at gå på kommunen og søge om sygedagpenge i metaverse vil vi næppe – hvilket sjovt nok er ganske normalt i Korea – møde op i form af en and eller en kat. Vi vil nok foretrække noget, der i højere grad ligner os selv. Måske i stil med en memoji, men formentlig også noget, der mere eller mindre ligner vores fysiske jeg.

Svindel i metaverse

Når vi begynder at udvikle avatars, der ligner os, bliver det rigtig spændende. For hvis vi laver en kopi af vores fysiske jeg i et digitalt univers, så har vi pludselig to jeg’er. Og hvad nu, hvis vi – lidt som vi kan sætte autosvar på vores mail – kan opsætte en chatbot, der er tilpasset vores avatar til at svare for os (eller “som os”), når vi ikke er tilstede selv? Og hvad nu, hvis vi sætter vores avatar til at hænge ud uden vores fysiske jeg’s selskab? Måske, fordi vi har travlt med andre ting i den fysiske verden, men gerne vil “vise flaget” i metaverse alligevel. Ja så kan folk tale med os, uden at vi er der. Endnu mere mærkværdigt bliver det, hvis vores venner har gjort det samme. Så har vi sat en flok avatars til at mødes og hygge sig, uden at vi er der.

Dette her er naturligvis tænkte eksempler, men forhåbentlig giver de en idé om, at der kan opstå nogle meget mærkelige og måske også uheldige situationer i metaverse. For når avatars bliver meget avancerede – hvilket de gør – så vil folk eller virksomheder med onde hensigter også kunne sende digitale personer ud for på forskellig vis at snøre os. Ikke ulig den måde, hackere fisker betalingsoplysninger ud af folk via mail i dag.

Det er i øvrigt en generel udfordring, hvordan vi som mennesker reagerer, når vi møder teknologi, der ser levende ud. Det gælder på nettet som vi kender det i dag, men det vil i den grad også blive relevant i metaverse.

Hør en podcast om udfordringer i mødet mellem mennesker og robotter >>

Besøg et metaverse

Hvis du ikke kan vente med at komme til at leve dit liv i en digital verden er der heldigvis masser at tage fat på. Se et lille udvalg her og find selv flere på nettet.

Decentraland – Decentraland Foundation – spil, udforsk, køb jord og byg dine egne miljøer.

VIVERSE – HTC Vive – hæng ud, gå til koncerter, træn, arbejd.

Hyperverse – Hyperverse – udforsk forskellige universer, kulturer, virksomheder mv.

Star Atlas – Sperasoft Studio –  strategi spil i VR og AR. Besøg andre galakser og planeter.

Second Life – Linden Lab – mød venner, gå til koncerter, få undervisning og køb ting og flyv.

 

Læs flere artikler om kunstig intelligens, teknologi og etik her >>

Se Thomas Telvings foredrag om kunstig intelligens og ChatGPT her >>

Spatial Computing og det rumlige internet

I starten af 2024 lanceres Apples headset Apple Vision Pro. Det kan komme til at kickstarte Metaverset under et nyt navn: Spatial Computing eller det rumlige internet. Spatial computing blev defineret i 2003 af Simon Greenwold som “menneskelig interaktion med en maskine, hvor maskinen fastholder og manipulerer referencer til virkelige objekter og rum”.

Med fremkomsten af virtual reality, augmented reality og mixed reality, bruger virksomheder som Microsoft og Magic Leap “spatial computing” som reference til praksis med at bruge fysiske handlinger (hoved- og kropsbevægelser, bevægelser og tale) som input til interaktive digitale mediesystemer, med et opfattet fysisk 3D-rum som baggrund for video, lyd og haptiske output. Det er også knyttet til begrebet “digitale tvillinger”.

Læs mere her >>

Skriv et svar